West Ham tilkæmpede sig i går et point som ved slutfløjtet næsten føltes som en sejr, da en underholdende fodboldkamp endte 0-0 mod Tottenham på White Hart Lane.

Op til den svære udekamp havde West Hams defensive træner Wally Downes været ude med en række seriøse udmeldinger om at West Ham ikke bare gik efter sejren i udekampen mod lokalrivalerne, men også satsede på at gå ubesejret igennem sæsonens resterende ni kampe. En ambitiøs udmelding, hvis man kigger på sæsonens svingende præstationer foreløbig - og det faktum at de resterende kampe blandt andet byder på udekampe mod Chelsea, Manchester City og Bolton (som vi vist aldrig har slået på Reebok Stadium... ) samt en hjemmekamp mod titelaspiranterne fra Manchester United. Efter gårsdagens glimrende præstation virker målsætningen trods alt lidt  mindre urealistisk.

West Ham stillede og i noget nær stærkeste opstilling: Englands Number One var på plads i målet. I bagerste kæde var Jacobsen og Bridge på backerne, mens Upson fik selskab af Da Costa i centerforsvaret. Midtbanetrioen med Hitzlsperger, Parker og Noble var med igen, mens Cole startede på toppen flankeret af Ba og O'Neil. Trods det på papiret næsten optimale udgangspunkt for the hammers, kom de hurtigt i menneskehænder mod Tottenhams Champions League-kvartfinalister. De hvidblusede satte højt tempo, og lukrerede på, at deres mange boldsikre spillere kunne skabe plads til hinanden. Særligt formåede Luca Modric og Rafael Van Der Vaart i mange omgange at skabe rum mellem midtbanen og forsvaret, ligesom Gareth Bale og Aaron Lennon var overmåde aktive på flankerne. I kampens løb fik Spurs produceret ikke mindre en 26 afslutninger. 12 indenfor rammen og 14 udenfor rammen - eller det vil sige: Tre af afslutningerne ramte faktisk selve målrammen.

Allerede efter tre minutter ramte midterforsvareren Michael Dawson toppen af overliggeren med en afslutning fra kanten af feltet. Fem minutter før pausen ramte Lennon indersiden af stolpen, returen røg ud til Jermain Defoe, der formåede at spilde en åben chance for tomt mål. Den tidligere West Ham spiller havde i det hele taget en svær dag på kontoret med en håndfuld spildte chancer. Det var en fornøjelse at se på, navnlig da man kunne se, at han under sin spillertrøje var iført en t-shirt som skulle markere angriberens ligamål nummer 100. Ind imellem disse dramatiske momenter havde West Hams spillere først og fremmest vist en kolossal offervilje. Tottenhams teknisk begavede fodbold blev i store træk imødegået og succesfuldt holdt tilbage af konstant defensiv opbakning fra alle mand i claret'n'blue, et hav af syngende tacklinger og blokeringer, samt en veloplagt Robert Green på kassen.

Når the irons rent faktisk fik tilkæmpet sig bolden var det endvidere opløftende at se, at man rent faktisk havde modet til at forsøge at få pasningsspillet til at køre, hvillket også flere gange resulterede med nogle effektive kontrastød mod et forsvar, som  bestemt lod til at være til at tale med. Det skabte blandt andet en friløber til Carlton Cole, som burde have bragt West Ham foran efter 20 minutter.

I anden halveg kom West Ham blæsende ud, og Cole fik testet Gomes i Tottenham-målet nærmest med det samme. Det blev igen besvaret af et solidt Tottenham-pres med tilhørende giftige afslutninger, inden Mark Noble saksesparkede en bold tæt forbi efter et godt angreb, og Demba Ba tvang Gomes til endnu en redning på et godt spark fra distancen. 

Den sidste halve time blev Tottenham mere og mere dominerende, og det blev særdeles neglebidende at følge. Forsvaret kæmpede dog stadig indædt, og undervejs i de 90 minutter fik West Ham hevet fire gule kort til sig til Upson, Parker, Noble og Cole.  Spændingen kulminerede da Tottenham fik et frispark på kanten af feltet, som Gareth Bale sendte perfekt mod det øverste målhjørne. På en eller anden måde nåede Robert Green op og fik vippet den på overliggeren med en redning, der må kandidere til titlen som sæsones bedste inden bolden blev hamret væk. 

Efter 4 minutters tillægstid fløjtede kampens glimrende dommer Mike Dean en virkelig god fodboldkamp af, og West Ham spillerne kunne fejre et point som næsten føltes som en sejr. Med resultatet er West Ham over stregen, men det vanvittig tætte løb i bunden fortsætter efter sejre til Wolves og Wigan.