Stort, men for stort?

Med all respekt å melde. Verken Bolton eller Blackburn har et så stort potensial som West Ham United til å bli en storklubb i verdens øyne. Er det derfor Big Sam virker utenomjordisk tent foran oppgaven. Få østkantens stolthet tilbake til Premier League?

Les mer…
Banner

Guffen innlogging?
Klikk her så blir du glad

PostHeaderIcon Can we play you every week?

ParkerWest Ham hentede en flot og fuldt fortjent 3-1 sejr i dagens Premier League-kamp på the Boleyn Ground mod Liverpool.


Efter at Blackpool havde gjort alt, hvad de kunne for at genere West Ham i ligaens bundstrid i ugens løb ved først at besejre Tottenham 3-1 (ja - et Tottenham-nederlag kan rent faktisk være irriterende for West Ham),  og dermed rykke væk fra nedrykningsstregen, for dernæst at få en 4-0 lussing mod Wolves i lørdagens kamp, var West Ham pisket til sejr i dagens svære opgør. Heldigvis leverede drengene i claret'n'blue en flot kamp, og gjorde, hvad der skulle til for at bevare kontakten med holdene over nedrykningsstregen.

Allerede da holdopstillingerne blev offentliggjort var der positive takter. Matthew Upson (der ellers for nylig blev rygtet færdig for sæsonen) og James Tomkins var begge kampklar for the irons i centerforsvaret, og især den udskældte kaptajn Upson spillede en meget flot kamp. På backerne var Bridge og Jacobsen genvalgt, mens Robert Green agerede en solid sidste skanse kampen igennem. På midtbanen var Hitzlsperger med igen efter sin flotte debut i cup'en mod Burnley, og sammen med Noble, Parker og O'Neil agerede han en meget velspillende midtbane - sidstnævnte baseret på fløjen. På toppen spillede Demba Ba, mens Piquionne levede en omflakkende tilværelse som en art fløjspiller/angriber.

Liverpool startede bedst, men West Ham stod rigtig godt på banen, og udeholdet formåede ikke at spille sig igennem til åbne chancer. Efter cirka 20 minutters jævnbyrdig og tempofyldt fight fik Hitzlspeger kampens første kvalificerede West Ham-afslutning, da han hamrede en helflugter lige på Pepe Reina langt udefra. Et par minutter efter var agerede tyskeren intelligent bande for Scott Parker, der tog et godt løb mod straffesparksfeltet efter et langt velspillet angreb. Parker udnyttede brilliant Der Hammers pasning til - fra kanten af feltet - at sende en elegant afslutning over i det lange hjørne, hvor Reina ikke kunne nå den. West Ham var foran 1-0. To minutter efter var Kuyt tæt på at svare igen for Liverpool, men hollænderens afslutning sneg sig forbi stolpen. Minutter senere var Piquionne meget tæt på at finde Ba med et farligt fladt indlæg. Kampen var i den grad i live, og det var meget opløftende at se, at the hammers spillede en solid omgang pasningsfodbold, hvor Liverpool fik lov til at jagte bolden i lange sekvenser. 

Da 1. halveg var i sine døende sekunder slog Demba Ba til! Gary O'Neil fik bolden på højrekanten, kiggede op, og slog et perfekt indlæg ind i panden på den senegalesiske angriber, som fortsatte sin dejlig start på West Ham-karrieren ved at heade bolden velplaceret i kassen uden chance for Liverpool-keeperen. 2-0 til West Ham!

Hvis man nu - med god grund - frygtede, at West Ham ville trække sig for langt tilbage på banen som så ofte før i denne sæson tog man fejl. Fra anden halvegs start blev Liverpools spillere presset godt. Centerforsvaret stod fremragende, og midtbanespillerne var virkelig gode til at bryde gæsternes opspil, og sætte lovende kontraspil igang. Efter blot syv minutter af halvegen var Ba tæt på at fordoble dagens målhæst, da han sendte en god afslutning tæt forbi den ene stolpe i en situation, hvor han måske skulle have spillet Gary O'Neil, der var gået godt med. The irons fik en desuden tilspillet sig en mængde hjørnespark, som desværre ikke udmøntede sig i store chancer.  De chancer som Liverpool retfærdigvis fik skabt blev klaret forebilledligt af Green. Blandt andet havde Englands number one en fremragende redning på et godt gennembrud af Suarez, og en sikker reaktion på et langskudshug fra Gerrard.

Med tyve minutter igen begyndte Liverpool for alvor at få held med at etablere pres mod West Ham-forsvaret, som dog stadig stod godt på banen. Med 8 minutter igen forsøgte Grant at give holdet yderligere defensiv tyngde ved at lade Spector erstatte Piquionne. Alligevel lugtede det af mål, og reduceringen kom med 6 minutter igen, da Luis Suarez lidt let snød to mand i straffesparksfeltet med en god vending med bolden. Uruguays stjerneangriber sendte bolden fladt ind foran mål, hvor tidligere hammer Glen Johnson trillede den let over stregen til 2-1. 

Nu begyndte man for alvor at bide negle og frygte et sammenbrud, men det skulle heldigvis vise sig at være ubegrundet. To minutter før tid blev Ba erstattet af Cole, og Carltonaldo skulle kun bruge tre minutter på banen inden bolden lå i nettet bag Pepe Reina. Angriberen viftede Skrtel væk med sin fysik og løb mod Liverpools straffesparksfelt på en løs bold, med et godt træk afviste han derefter Carragher og hamrede bolden ind i det korte hjørne med venstrebenet. Måske skulle Spaniens andenmålmand have dækket sit mål bedre, men det er heldigvis uendelig ligegyldigt! 3-1 til West Ham, og selvom der var lidt panik før lukketid i forsvaret blev der ikke scoret yderligere mål.

Med sejren ligger West Ham nu tredjesidst med lige så mange point som Wolverhampton over stregen, der har en målscore der er et mål bedre. Der er med andre ord lagt op til endnu en dramatisk runde i Premier League, når West  Ham på lørdag tager mod Stoke, og Wolves søndag møder Tottenham. Forhåbentlig kan vores "venner" i hvidt give os en hjælpende hånd der.

 

 

 

Kommentarer 

 
+7 #1 Kristen Atlason 27-02-2011 18:02
Det beste i år,.... fortsetter de sånt, blir det ikke nedrykk..... :-)