HELT MØRKT
Newcastle - West Ham 5-0. Alt gikk galt i kveldens kamp på St. James Park.
Kampen fortjener ganske enkelt ikke et længere kampreferat, men her kommer lidt deprimerende betragtninger, selvom cifrene vidst taler for sig selv. West Ham begik simpelthen et hav af banale fejl i forsvaret, og forærede fuldstændig hjemmeholdet en storsejr, som kunne og burde have været undgået. Ingen af forsvarsspillerne kan være stolte af sig selv efter dagens kamp. (Der var genvalg til Ben Haim-Tomkins-Upson-Gabiddon). Da først Newcastle kom foran 1-0 efter 18 minutter, var West Ham aldrig i nærheden af at skabe noget. Særligt Newcastles venstreside med Guiterrez og Jose Enrique gjorde nærmest hvad det passe dem kampen igennem. Det hjalp heller ikke at West Ham konsekvent kom sidst på alle andenbolde. 2-0 målet faldt kort før pausen, og derfra skulle det blive svært. Leon Best scorede begge de første mål. Da Kevin Nolan nåede at hamre endnu et søm i kisten i halvegens døende sekunder var det slut. I anden halveg scorede Newcastle endnu to mål, og de kunne have scoret flere. Best fuldendte sit hattrick, og Peter Løvenkrands gjorde ydmygelsen total efter 65 minutter.
På midtbanen fik Noble, Parker og Kovac (Behrami efter pausen) aldrig fat om kampen. Og det var først da Newcastle stoppede med at spille, at West Ham begyndte at se farlige ud i kampens sidste kvarter.
Hvis man skal forsøge at finde positve elementer i aftenens kamp, kan Parkers dedikation til at blive ved med at forsøge at skabe noget til det sidste fremhæves, selvom også han spillede en usædvanlig svag kamp. Ligeledes gjorde Zavon Hines et opløftende indhop på en meget, meget trist aften, hvor alle de positive takter fra de foregående fire kampe var fuldstændig væk, og erstattet med modløshed.
Det hele blev blot endnu værre, af at Wolverhampton besejrede Chelsea 1-0 på hjemmebane, og at Wigan med en sen udligning fik et point med hjem fra Bolton. Dermed er West Ham tilbage på rækkens sidsteplads, og alle de andre bundhold har en eller flere kampe i hånden.


Kommentarer