West Ham fik den perfekte start på det nye år, da holdet hjemme på the Boleyn Ground vandt bundgyseren mod Wolverhampton med 2-0.

Kampen var på forhånd udråbt til afgørende for West Hams chancer for at redde sig fra nedrykning i årets Premier League, og dette budskab syntes også at have feset ind hos spilleren, som generelt ydede en fornem indsats.

Første halveg startede nervøst for begge hold, men med West Ham som det bedst boldspillende mandskab. Udeholdets offensive bidrag bestod mest i at tilspille sig en mængde dødbolde, som hjemmeholdet heldigvis ekspederede væk uden større problemer. Generelt stod defensiven med Green i målet forsvaret af (fra højre mod venstre) Ben Haim - Tomkins - Upson - Gabbidon rigtig godt, og blev bedre som halvegen skred frem. På midtbanen var Scott Parker som sædvanlig dynamo, hjerte, motor, talisman (indsæt selv flere adjektiver) mens Radoslav Kovac gjorde forfriskende lidt negativt opmærksom på sig selv, og i stedet agerer god pres-spiller i defensiven.

På højrekanten var Freddy Sears løbevillig og frisk i udfordringerne, mens Stanislas på den modsatte kant startede frisk, men forsvandt lidt ud af kampen efter en herretackling signeret Wolves' Berra. På toppen var både Carlton Cole og Freddy Piquionne energiske i duelspillet, og fungerede fint som spilstationer i offensiven, i takt med at West Ham satte sig mere og mere på spillet omkring midten af halvegen. Cole burde have bragt West Ham foran, da han sparkede halvegens måske største mulighed forbi, da han var alene igennem med ulve-målmand Hennessey efter cirka en halv time. Piquionne var til gengæld heldig ikke at blive sendt i bad, da han slog ud efter Stearman tidligere et stykke tid inden.

Mod halvegens slutning var West Hams dominans nærmest total. Spillet flød godt, og evigt aktive Freddy Sears var mildest talt uheldig, da hans glimrende afslutning blev reddet på stregen af velspillende Richard Stearman.

I anden halveg var det en helt andet udehold der kom på banen. Altså det er selvfølgelig en talemåde: Det var stadig Wolverhampton Wanderers, men de spillede meget bedre. Holdet havde således ikke ramt målet i hele første halveg, men indenfor anden halvegs første fem minutter havde Robert Green hevet to refleksredninger ud af ærmet, mens yderligere to forsøg var blevet sendt afsted mod West Ham-målet.

Stik mod kampens udvikling blev det West Ham der kom foran. Efter 51. minutter sendte en utrolig velspillende Tal Ben Haim Freddy Piqiuonne i dybden, franskmanden sendte et perfekt indlæg ind mod den fremadstormende Carlton Cole som fuldstændig kiksede sin afslutning og end ikke ramte bolden. Det gjorde til gengæld Wolves Ronald Zubar, som måtte se bolden trille over stregen via sit ene ben. 1-0 til West Ham, og kampen steg i intensitet med hvad dertil hører af chancer og ophedede nærkampe.

Ti minutter senere - efter 61 minutter - var Matthew Upson afsindig uheldig at se sit hovedstød blive vippet på overliggeren af Hennessey efter et West Ham hjørne. Et kvarters tid senere var overliggeren igen i vejen: Denne gang for Wolves' Ebanks-Blake, der ellers havde udplaceret Robert Green. På den efterfølgende West Ham-kontra valgte Carlton Cole at forsøge at afdrible to mand i stedet for at spille en af fire medspillere der havde søgt med frem. Minutter efter var Piquionne hjerteskærende tæt på med en god afslutning fra kanten af feltet, som susede lige forbi den fjerneste stolpe.

Forløsningen kom efter 79 minutter. Scott Parker forsøgte at finde Freddie Sears, men en Wolves-spiller kom i vejen. Bolden havnede igen hos Parker, som i stedet fandt Tal Ben Haim som kom tromlende op af højrekanten. Ben Haim tog sig god tid med sit indlæg, og fandt perfekt Sears, som havde taget plads omkring straffesparkspletten, hvorfra den unge hammer scorede sit første førsteholdsmål i to år!

De resterende minutter af kampen var dejlig udramatiske, og man sad faktisk med en fornemmelse af, at the irons havde kontrol med begivenhederne, trods et par kaotiske situationer i slutminutterne.

Med sejren rykker West Ham for første gang i sæsonen over nedrykningsstregen - helt op til en 15. plads, dog med flere spillede kampe end alle andre hold i bunden - ligesom man kan glæde sig over at have hentet sammenlagt 8 point i de seneste fire kampe.