West Ham fik et mere eller mindre ubrugeligt point, da Ruud Boffin debutterede, Junior Stanislas scorede og kampen endte 1-1 mod Blackburn Rovers.

Da West Ham udførte sin famøse Carlos Tevez inspirerede Great Escape tilbage i 2007, så startede det hele med en udekamp mod Blackburn Rovers, hvor de små marginaler endelig var med the hammers, og man vandt 2-1, selvom bolden ikke krydsede stregen ved sejrsmålet. Man kunne have håbet på en lignende udvikling i dagens kamp. Men ak, nej.

Allerede ved startopstillingens offentliggørelse stod det klart, at marginalerne ikke var iført West Ham-trøjer. Førstemålmand Robert Green var skadet, og i stedet måtte den aldeles uprøvede 23-årige Belgier Ruud Boffin tage handskerne på og debutere for førsteholdet. Og det gjorde han egentlig mere end godkendt. Foran sig havde han et forsvar bestående af Tal Ben Haim på højreback, Gabbidon på venstre og Upson/Tomkins centralt. På midtbanen spillede en løjerlig konstellation af Parker, Boa Morte og Spector med Dyer og Barrera på fløjene og Piquionne centralt. Alt sammen rystet og blandet til en art 4-5-1/4-3-3.

Det fungerede ikke forfærdelig godt, og første halveg var mildest talt en trist omgang præget af boldtab, hårde fysiske dueller og meget få chancer. Hjemmeholdets mest kvalificerede forsøg kom via et par listige frispark fra Morten Gamst Pedersen. Kun et ramte målet, og blev klaret glimrende af Boffin. West Ham glimtede ved at Kieron Dyer hele tiden løb offside, og da også fik bolden i mål fra en tydeligt ulovlig position efter 23 minutter, alt imens både Piquionne og Boa Morte kom frem til gode muligheder foran mål. Førstnævnte skød over mens sidstnævnte fremtvang en fodparade fra Paul Robinson. Det var vel egentlig Rovers-keeperens eneste redning i den kamp.

I anden halveg så det egentlig ud som om, at the hammers var kommet bedst ud fra omklædningsrummet, hvilket med største naturlighed bevirkede, at Blackburn bragte sig foran. Det har fået en del omtale, at Big Fat Sam Allardyce blev fyret for de blå-hvide i ugens løb. De nye indiske ejere vil have bedre fodbold siges det. Hvis det er rigtigt, vil de nye ejere næppe være decideret imponerede over det de så. Blackburn spildte et hjørnespark, Pablo Barrera forsøgte at drible bolden ud af forsvarszonen, Brett Emerton kom på tværs og lossede bolden ind i hovedet på Ryan Nelsen, Ruud Boffin reddede med en fremragende refleks, og på riposten fik Nelsen sendt bolden op i en besynderlig bue via sit knæ, så den sejlede ind over den uheldige og sprællende keeper. Grimme mål tæller også, og hjemmeholdet var foran 1-0 efter 51 minutter.

Avram Grant reagerede prompte og sendte 6 minutter efter Carlton Cole og Junior Stanislas på banen i stedet for Barrera og Spector. Det gav West Ham bedre greb om det offensive spil og man skabte et par farlige situationer, selvom the irons stadig havde svært ved at kapere hjemmeholdets meget fysiske spillestil. Ikke desto mindre var netop Cole og Stanislas involveret i opspillet, da Matthew Upson efter 71 minutter havde sneget sig med frem og helflugtede bolden på stolpen. Det held Avram Grant har efterlyst hele sæsonen har endnu ikke indfundet sig.

7 minutter senere smilede heldet alligevel lidt. Lykken står som bekendt den kække bi, og naturligvis var Scott Parker den kække ophavsmand til udligningen. Midtbanegeneralen udfordrede hele Blackburnforsvaret, og de han endelig blev tacklet havnede bolden tilfældigt hos Stanislas, der scorede sikkert fra en spids vinkel.

Øjeblikket efter så det igen lovende ud Carlton Cole løb mod Blackburnforsvaret med masser af afleveringsmuligheder. Han ramte Stanislas' hæl og satte en Blackburn-kontra igang. Det var så det held.

Resten af kampen blev lidt en stillingskrig, hvor begge holdene jagtede sejrsmålet, men ingen af dem magtede at få det. Det så ellers ud til at Benny McCarthy kunne blive helten, da han (efter at være blevet indskiftet til almen buhen fra sit tidligere holds fans) formåede at løbe fra forsvaret og blev spillet eminent fri af Parker. Desværre faldt BigMc over sig selv. I stedet blev efttermiddagens sidste store chance et frispark fra Morten Gamst Pedersen (surprise, surprise), da Luis Boa Morte med en hasarderet tackling nedlagde Brett Emerton på kanten af Blackburn-feltet i (den dårlige) dommer Mike Deans tillægstid. Pedersen ramte ikke målet.

Alt i alt en trist fodboldeftermiddag, hvor man sad med en fornemmelse af, at der ikke manglede meget af det famøse held for, at man kunne have snuppet 3 point.  I stedet må det mentale billede af Carlton Coles rulletur i snedyngerne bag Blackburns mål agere eftermiddagens positive indslag.