Stort, men for stort?

Med all respekt å melde. Verken Bolton eller Blackburn har et så stort potensial som West Ham United til å bli en storklubb i verdens øyne. Er det derfor Big Sam virker utenomjordisk tent foran oppgaven. Få østkantens stolthet tilbake til Premier League?

Les mer…
Banner

Guffen innlogging?
Klikk her så blir du glad

PostHeaderIcon Uafgjort igen, igen

ColeWest Ham spillede i dag 0-0 mod Blackpool, og fik dermed for tredje kamp i træk blot et enkelt point.


Historien fra 2-2 kampene mod Birmingham og West Bromwich gentog sig i vidt omfang i dagens kamp på Upton Park. Hjemmeholdet havde chancerne til at sikre sig tre point, men manglede det sidste held og den sidste skarphed. Retfærdigvis viste Blackpool også prøver på det gode spil, som har sikret oprykkerne en sæsonstart over forventning, og var med til at skabe en usædvanlig underholdende 0-0-kamp.

West Ham stillede med de samme fem bagerst som i de seneste kampe: Green, Jacobsen, Upson, Gabbidon og Ilunga, mens Mark Noble gjorde comeback på den centrale midtbane, hvor Scott Parker naturligvis gjorde ham selvskab, og igen i dag fremstod den centrale midtbane som West Hams måske stærkeste aktiv. Derudover spillede Kieron Dyer, Luis Boa Morte, Frederic Piquionne og Victor Obinna fra start. Desværre blev det kun til 17 minutters spilletid for Dyer, der måtte humpe skadet fra banen.

I stedet kom Pablo Barrera ind, hvor han skulle få en hovedrolle blot et par minutter senere, da han blev nedlagt i Blackpools straffesparksfelt. Dommerens fløjte forblev tavs. Det samme gjorde den, da Obinnas afslutning ramte en Blackpool-spiller på hånden blot 7 minutter senere. Frustrerende.

I anden halveg havde den tidligere West Ham-spiller Marlon Harewood bolden i mål for udeholdet, men måtte se målet blive korrekt annulleret for offside, alt imens Carlton Cole ramte træværket et par minutter senere for hjemmeholdet.

Alt i alt en på flere måder opløftende præstation, som ikke desto mindre ikke kastede de hårdt tiltrængte tre point af sig.