Stort, men for stort?

Med all respekt å melde. Verken Bolton eller Blackburn har et så stort potensial som West Ham United til å bli en storklubb i verdens øyne. Er det derfor Big Sam virker utenomjordisk tent foran oppgaven. Få østkantens stolthet tilbake til Premier League?

Les mer…
Banner

Guffen innlogging?
Klikk her så blir du glad

PostHeaderIcon Nederlag på Old Trafford

coleWest Ham tabte her til aften sin tredje kamp i træk i Premier League, da det blev til et 3-0 nederlag mod sidste sæsons nummer 2 - Manchester United.

Der var desværre klasseforskel i dagens kamp, hvor West Ham egentlig startede glimrende, men ganske enkelt ikke kunne holde hjemmeholdet fra fadet. Efter en halv times mere eller mindre uforstyrret pres fra de røde djævle blev Jonathan Spector, der havde fået chance på højre back, snydt af Ryan Giggs, og valgte klodset at fælde den rutinerede midtbanespiller i feltet. Wayne Rooney scorede sikkert på det efterfølgende straffe, og selvom resultatet holdt til pausen, kunne Manchester let have scoret både to og tre gange. Dette skete i stedet kort inde i anden halveg, hvor Nani alt for let løb igennem West Hams forsvar og hamrede bolden ind på Robert Green, inden selvsamme Nani med tyve minutter igen fandt Berbatov der flugtede 3-0 målet ind.

West Ham forsøgte kampen igennem at spille fodbold ved at operere med Carlton Cole som target man, men angriberen havde meget svært ved at vriste Nemanja Vidic af, og derfor var the irons' angrebsspil lammet i store dele af kampen. Det blev lidt bedre, da Pablo Barrera og Frederic Piquionne kom på banen i løbet af anden halveg. Kampens måske bedste spiller fra West Ham var dog Kieron Dyer, der spillede en god times tid med mange gode boldberøringer og udfordringer, ligesom han var tættest på at komme på tavlen, da han ramte ydersiden af stolpen umiddelbart efter Manchesters 2-0-mål. Også Scott Parkers store arbejdsindsats, og centerforsvaret med Matthew Upson og Danny Gabbidon kan med en hvis berettigelse roses for dagens indsats (selvom DG ikke så for heldig ud ved 2-0-målet).

Med dagens nederlag er West Ham med en målscore på 1-9 fortsat uden point efter tre spillerunder i Premier League. Det er klubbens dårligste sæsonstart i 33 år.